Kropsmassage

Massage giver afspænding, smertelindring og fornyet energi.

Ved behandlingen afspændes muskler og bindevæv, derved øges bevægelighed i muskler og led og smerter lindres. Kredsløbet stimuleres og immunsystemet aktiveres.

Behandlingen kan også have en god indflydelse på en anspændt og stresset psyke.


Behandlingerne forebygger og afhjælper effektivt gener som:

-spændingsrelateret hovedpine

-smerter og stivhed i kroppen

-ryg, skulder og nakkeproblemer

-nedslidning og gigt

-stress


Jeg behandler og rådgiver på baggrund af en solid faglig uddannelse. Jeg har indsigt i flere behandlingsformer: fysiurgisk massage, dyb bindevævsmassage, zen shiatsu, ALT-naturlig ansigtsløftning, organmassage terapi, kraniosakral terapi og zoneterapi og jeg har studeret anatomi, fysiologi og sygdomslære.

Jeg sammensætter behandlingen, så den passer til dig.


ALT-naturlig ansigtsløft

De fine linjer og rynker i huden glattes ud. Ansigtets finmimik muliggøres og ansigtet vil fremstå mere symmetrisk, levende og imødekommende.

Ved ALT behandling får du en dyb og blid form for bindevævsmassage i ansigtet, i hovedbunden, i nakken, på halsen og den øverste del af skuldrene.

Jeg bruger en teknik, som påvirker bindevævet i de midterst lag af huden. Disse lag har mange nerveende, som reagerer på ganske let tryk. De lette tryk stimulerer bindevævet til afspænding og huden bliver mere elastisk og muskulaturen bliver spændstigere. Samtidig øges blodtilførslen i hudcellerne og produktionen af hyaluronsyre og kollagen stimuleres, hvilket blødgør vævet og giver en naturlig fylde.

ALT behandlingerne varer 1 time og kan gives enkeltvis. For vedvarende effekt anbefaler jeg en fuld ALT behandling bestående af 6 individuelle sessioner efterfulgt af en månedlig opfølgning.

Zen shiatsu

Med behandling af zen shiatsu kan du opleve forandringer i dit liv på flere niveauer, såsom følelsesmæssig balance, mindre stress og at fysiske symptomer forsvinder. Zen shiatsu er en holistisk og forebyggende behandlingsform, som stammer fra traditionel kinesisk lægekunst, men har fået sin nuværende form i Japan gennem Shizuto Masunaga. ´Shi´ betyder bevidsthed, og ´atsu´ betyder at samle. Shiatsu øger din bevidsthed – gør den hel. Din ki (livsenergi) spredes i kroppen gennem et netværk af meridianer (energibaner). Kvaliteten af ki varierer i de forskellige meridianer, da meridianerne hver især relaterer til følelser og aspekter i dit liv, som du er mere eller mindre i kontakt med. Behandling med tryk fra fingre, hånd, underarm, albue eller knæ på kroppens meridianer balancerer ki og genopbygger din energetiske kontakt med områder og organer i din krop. Kontakten til din kerne og til omgivelserne genetableres. Din bevidsthed øges og gøres hel, og du genvinder din krops oprindelige selvhelbredende evne.

Om mig

Lotte Nørskov

Jeg tilbyder behandlinger i min klinik på Nørrebro, København og har siden 2006 arbejdet som fast massør på virksomheder.

 

Faglig baggrund:

2021-23 uddannelse i kraniosakral terapi på Fulcrum Institute

2021 kursus i Bindevævsteknik Fascia Release på Fulcrum Institute

2021 Kursus i kroppens relationer på Fulcrum Institute

2020 Uddannet i organmassage terapi på Fulcrum Institute

2018 Uddannet i ALT-naturlig ansigtsløft på Fulcrum Institute

2011 Uddannet Zen shiatsu terapeut på Center for Shiatsu

2005 Uddannet kropsmassør på Naturmedicinsk Kursuscenter

1990 Eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære

1990 Uddannet zoneterapeut på Naturmedicinsk Kursuscenter

Jeg er medlem af DAKOBE (Danmarks Komplementære Behandlere)

og RAB-registreret behandler i massage.